Tegnestue: Skab gode uderum

En god uderumsoplevelse starter sjældent ved første spadestik. Den begynder ved papiret, i samtalen og i den faglige vurdering af stedets muligheder. Her kommer en tegnestue i spil. Vi ser på, hvad der kendetegner arbejdet, og hvordan idéer bliver til brugbare og smukke steder for alle.

En tegnestue er et fagligt værksted, hvor arkitekter og planlæggere udvikler uderum fra de første skitser til den sidste plante i jorden. Den samler analyse, dialog, design og udførelse. Opgaverne spænder fra byparker, skolegårde og plejecentre til kirkegårde, stier og robuste løsninger til regnvand og klima. Fokus er på kvalitet, drift og oplevelse.

Hvad laver en tegnestue i praksis?

En tegnestue arbejder i spændet mellem stedets DNA og brugernes hverdag. Det handler om at læse landskabet og omsætte værdier til konkrete løsninger, der virker om fem, ti og tyve år.

– Analyse af stedet: jordbund, vind, sol, vand, udsyn, kulturhistorie og trafik.
– Dialog: brugere, naboer, driftsfolk, menighedsråd eller kommune.
– Skitse og koncept: idéspor, test af rumlige greb og sammenhæng i helheden.
– Materialevalg: belægning, beplantning, træ, stål og sten, der kan holde til hverdagen.
– Klima og biodiversitet: regnbede, robuste arter, læ og skygge.
– Tilgængelighed: sikre ruter, ramper, hvilepunkter og tydelige kontraster.
– Projektering og udbud: tegninger, beskrivelser og økonomi, der holder.
– Tilsyn og opfølgning: kvalitet i udførelsen og klar plan for pleje.

I byrum og parker skaber man trygge stier, gode kanter at opholde sig ved og lommer med læ og aktivitet. I skolegårde og idrætsmiljøer handler det om leg og bevægelse. Rum til ro og rum til tempo. På plejecentre og i sansehaver vægtes overskuelighed, taktile materialer og sikre ruter. Kirkegårde rummer andre lag: respekt for kulturarv, ordnede linjer, stier i grus, renovering af stendiger og nye afdelinger med naturpræg. Her forenes tradition med nutidens behov for mindre drift og mere biodiversitet.

Klima er ikke en ekstra knap. Det er en grundindstilling. Regnvand holdes på egen grund med grøfter, forsænkninger og permeable belægninger. Træer og beplantning giver skygge og bedre mikroklima. Det er både godt for komfort, drift og natur.

Fra skitse til drift: Processen trin for trin

En tydelig proces giver ro og bedre beslutninger. Her er en enkel model, som mange projekter følger:

1) Foranalyse
Vi kortlægger styrker og udfordringer. Hvad er vigtigt at bevare? Hvad bør ændres? Hvad siger lokalplan, budget og tidsplan?

2) Skitse og koncept
Vi udvikler 2-3 spor, som viser forskellige vejvalg. Skal pladsen have et grønt hjerte, et aktivitetsbånd eller en rolig kant? Vi tester proportioner, rum og materialer.

3) Dialog og inddragelse
Brugere og driftsfolk ved, hvor skoen trykker. Vi samler viden i korte møder eller workshops. Det sparer ofte penge og tid senere.

4) Myndigheder og økonomi
Vi afklarer tilladelser, trafikale forhold og tilslutning til kloak. Budget opdeles i must-have og nice-to-have, så projektet kan etapeopdeles uden at miste kvalitet.

5) Projektering og udbud
Nu bliver idéen til arbejdstegninger og beskrivelser. Højder, fald, kantafgrænsning, plantevalg og plejeniveau fastlægges, så entreprenøren kan prissætte korrekt.

6) Udførelse og tilsyn
Byggeriet følges tæt. Små justeringer på stedet løser ofte store problemer. Ved afleveringen gennemgås kvalitet, og mangler rettes.

7) Pleje og drift
Et projekt lykkes først, når driften fungerer. En enkel plejeplan beskriver klipning, vanding, beskæring og vintertilsyn. Det sikrer, at stedet holder formen og udtrykket.

Denne proces gælder i det lille gårdrum og i den store bypark. Forskellen ligger i datamængde og detaljeringsgrad, ikke i principperne.

Kvalitet i landskabet: Materialer, klima og tilgængelighed

Gode uderum bygger på simple valg, der passer til stedet.

– Materialer
Vælg få, robuste materialer. Grus og natursten giver varme og slidstyrke. Træ og stål kan kombineres med let vedligehold. I kulturmiljøer som kirkegårde er stendiger og klassiske belægninger en værdifuld del af identiteten. Bevar dem, når det er muligt.

– Beplantning og biodiversitet
Tænk i lag: træer for struktur, buske for rum og bund for ro. Vælg hjemmehørende arter, der tåler tørke og regn. Plant i større felter for nem pleje og et roligt udtryk. Små blomstrende zoner tiltrækker insekter uden at øge driftsbehovet.

– Klimatilpasning
Lav terræn, der leder vand til regnbede og grønne fordybninger. Brug permeable belægninger på parkeringsarealer. Et enkelt system, der holder vandet synligt og sikkert, sparer kloak og skaber liv i hverdagen.

– Tilgængelighed for alle
Gode ruter er logiske, faste og sammenhængende. Hold fald på maks. 5%, marker niveauskift, og brug kontraster ved trin og kanter. Anlæg hvilepladser med læ for vind og sol. Tydelig skiltning og god belysning gør en stor forskel. Tilgængelighed er ikke kun for nogle. Den gavner alle.

– Drift og robusthed
Design med plejen for øje. Vælg inventar, der kan repareres. Saml plantninger i felter, så ukrudt kan holdes nede. Definér brugszoner, så græs, kant og belægning ikke slides i stykker. Små ændringer i design sparer timer i drift år efter år.

Når vi prioriterer materialer, klima, tilgængelighed og drift side om side, vokser kvaliteten. Du får steder, der holder, og som inviterer til brug. En tegnestues styrke ligger i at binde disse hensyn sammen til en klar helhed.

Er du nysgerrig på projekter inden for kirkegårde, byrum og landskabsplanlægning, er Wad Landskabsarkitekter et godt sted at hente inspiration. Se cases, artikler og faglige indsigter på wadlandskab.dk.